Fællesspisning i morgen, tirsdag d. 8/5, starter først kl. 18.15.

Normal vis har vi fællesspisning hver tirsdag kl. 18 i hele sæsonen. Er det for koldt eller vådt til at sidde ude, så griller vi på Bunkerens terrasse og spiser inde i huset. Ellers foregår det hele sommeren på dyrkningspladsen ved Spinderihallerne.

Konceptet er det, at Dyrk Vejle sørger for grillen, og så skal du selv have mad, drikke og service med. Det er muligt at købe enkelte drikkevarer af foreningen. Det er ikke nødvendigt at tilmelde dig fællesspisning. Du møder bare op, når du har lyst og lejlighed til det. Det er gratis at være med, og du er som medlem velkommen til at tage gæster med. Er du ikke medlem endnu, men synes at det lyder spændende, og har lyst til at høre lidt mere om det og møde nogen af medlemmerne, så er du også hjertelig velkommen til at deltage. Det plejer at være super hyggeligt.